Det koster som regel penge at låne penge i form af gebyrer eller renter. Med gratis børnepengekredit kan du dog shoppe nu og vente med at betale til senere.

De fleste steder kan du få kredit indtil næste børnepengeudbetaling, men nogle steder kan du opnå op til 2 kvartalers børnepengekredit.

Hvad er børnepengekredit?

Mange webshops er klar over, at man som forældre ofte har brug for nyt tøj eller udstyr til sit barn, også selvom der er lang tid til de næste børnepenge kommer.

Derfor tilbyder en del online butikker også, at man kan købe varen og få den tilsendt nu, hvor man mangler den – men vente med at betale til der kommer børnepenge.

Det kaldes i daglig tale for børnepengekredit, fordi man kan få kredit indtil der kommer børnepenge.

Børnepengekredit er muligt med Dankort og fungerer på den måde, at betalingen rent teknisk reserveres på kreditkortet, men først udføres på datoen for børnepengenes ankomst på kontoen.

Nogle steder koster det en smule at benytte sig af børnepengekreditten, men mange steder er det gratis.

Du kan se en oversigt her.

Der kommer børnepenge 4 gange om året

Børnepenge hedder helt officielt Børne- og ungeydelse, men kaldes i daglig tale netop blot for børnepenge.

Det er en tilskudsordning, der tilfalder alle børnefamilier med hjemmeboende børn og alle kan modtage pengene. Har man en høj indkomst, bliver man dog modregnet en smule i ydelsen.

Børnepengene bliver automatisk udbetalt til moderens Nemkonto, medmindre I aktivt har tilvalgt en anden konto – eller hvis forældrene ikke bor sammen og barnet har bopæl hos faderen.

De udbetales 4 gange om året på faste datoer:

  • 20. januar
  • 20. april
  • 20. juli
  • 20. oktober.

Falder datoen på en lørdag, søndag eller helligdag, udbetales der børnepenge på den sidste hverdag inden.

Er den 20. januar en søndag, vil pengene således stå på kontoen fredag den 18. januar.

Store besparelser når du betaler med børnepenge

Der er året igennem flere forskellige online udsalg, men ofte falder disse ikke sammen med, at der kommer børnepenge.

Det kan betyde, at nogle familier ikke har mulighed for at udnytte de mange gode tilbud på nødvendigt babyudstyr og børnetøj, når det er billigst.

Med gratis børnepengekredit kan man dog shoppe med store rabatter, når der tilbud i butikkerne uden at skulle have pungen op af lommen her og nu.

På den måde er det muligt at handle billigt ind til sine børn uden at besparelsen bliver spist op af renten på eksempelvis en kassekredit eller et forbrugslån. Det koster dig nemlig ikke noget at udskyde betalingen i de butikker, der tilbyder gratis kredit.

Der er især gode besparelser i kroner og øre at hente på vintertøj og vinterstøvler, hvis man handler ind blandt sidste sæsons modeller eller i slutningen af vintersæsonen, hvor butikkerne skal have gjort plads til forårs- og sommerkollektionerne.

Du kan finde tips til gode børnetøjsudsalg online her.

Test din viden om Afrika og vær med i lodtrækningen om et gavekort til Salling Group på 1.500 kr.
Start quiz her!